Info // Afstamning // Resultater // Billeder // Video // Afkom
Shulay Gold Fever
Fødselsår: 2001
Højde: 160 cm.
OX araberandel: 59 %
Farve: Non-seasonable palomino
Kåringskarakterer, PSA: 99-8888-787-8 (spring: 8-7)
Kåringskarakterer, DSAH: 8877-67-787-8 (spring: 7-8)
Bestod materialprøve d. 10/10-2010 som materialprøvevinder.
Fri for WFFS-FRI (N/N) og OCD
Shulay Gold Fever er en fantastisk non-seasonable palominohingst med både resultater i sporten, på show i ind- og udland og ikke mindst afkomsresultater!
Han har bestået sin materialeprøve og sluttede som vinder af denne med bl.a. 8,5 i ridelighed fra fremmedrytter samt 8 i kapacitet og galop.
Gold Fever har en lang række showresultater i både ind- og udland. Den fulde resultatliste kan ses under ”resultater”, men her er et lille udpluk:
– Årets palomino, årets hest på tværs af alle racer, British Supreme National Champion Palomino og Bedst-avlede hest i England.
Vundet utallige championater og titler på show som 1 og 2 års.
– Østjysk Dyrskue 2006: 24p, ærespræmie + skuets bedste hingst!
– Psa 2008: Bedste hingst over 4år samt Champion for bedste farve.
– Østjysk Dyrskue 2009: 24p, ærespræmie samt Champion for bedste farve.
– Østjysk Dyrskue 2010: 23p samt champion for bedste farve for 3. år i træk.
– Hingstedag i Viborg 2010: Dagens bedste hingst blandt hestene.
– Roskilde Dyrskue 2012: 23 point, udtaget til skuets bedste hingst hvor han fik 5 x 10 taller i type.
Faren, Rusleem OX, er guldmedalje hingst og tidligere top dressurhingst. Han blev Årets dressurhest på Wembley i konkurrence med alle racer. Desuden har han flere placeringer som distancehest.
Hans mor Legend Arabesque er udnævnt til elitehoppe og er flere gange mor/mormor/farmor til årets føl og hopper og er desuden mor til hele 3 avlsgodkendte hingste.
Shulay Gold Fever er særdeles samarbejdsvillig både fra jorden og under rytter og har været aktiv i sporten i både dressur og springning. Han arbejder særdeles godt under rytter. En energisk og ridelig hest med stor gålyst. Han har startet LA dressur- og springklasser med gode resultater. En skade satte ham desværre ud af spil lige inden M-debut i springning. Han springer med stort mod og super fin teknik.
Gold Fevers føl er meget ensartede; Store velrejste og muskuløse føl med en særdeles god front. Der er tre gode gangarter, god haseaktion og et godt fundament. Føllene er yderst udtryksfulde, temperamentet er kærligt, mildt og tillidsfuldt, men med “her-kommer-jeg attituden”. Fire af Gold Fevers hingsteafkom har tillige opnået avlsgodkendelse. Flere ponyer bruges til børn som stævneponyer og generelt er afkommene meget alsidige og bruges i forskellige discipliner helt op til landsplan. Gold Fever var i 2012 far til bedste hingsteføl i PSA.
Året efter, i 2013, var han far til: Bedste hingsteføl, bedste føl, bedste palomino og føllet som blev Best In Show.
Hans barnebarn er i 2014 blevet udnævnt til Årets Hingst i palominoforbundet og er i dag en aktiv stævnepony på vej mod landsplan.
I I 2016 var Gold Fever far til Årets hingst, vores egen varmblodspalomino Richelieu’s Fiévre d’Or som blev kåret med 9 i helhed og samtidig udnævnt “bedste farve” og best in show. Fievre d’Or opnåede samme år avlsgodkendelse ved DSAH med 9 i helhed.
Samme år var Gold Fever far til bedste føl i DSAH (sportsaraber) samt bedste hingsteføl i PSA.
I 2019 fik et hingsteafkom (ud af en varmblodshoppe) 1 års avlsgodkendelse ved PSA og skal aflægge materialeprøve i 2019.
Shulay Gold Fever avler forholdsvis stort – afkom fra både pony- og varmblodshopper kan ses. Flere afkom på varmblodshopper er 165-175+ trods mindre hopper. Ligeledes er flere afkom på 3’er ponyer blevet 145-148cm.
Kåringsbeskrivelse:
Middelstor hingst af særdeles god type. Passende dybde og bredde. Kønt hoved. Velrejst hals. God nakke. God skulder. Velmarkeret manke. God overlinie. Lidt lang lænd. Gode lår. Lemmerne passende føre. Bevægelsen ret god i skridt og galop, god i trav.
Stangmål 160cm
Pibemål 19.0cm
Gjordmål 179cm